Fremtidens undervisningsfacilitet (FUF)
De seneste års evalueringer viser, at de danske skoleelevers interesse for naturfag er dalende gennem skoletiden. Med projektet Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF) vil Universe Fonden demonstrere, hvordan man kan designe, indrette og ikke mindst undervise i rum, der er særligt rettet mod naturfagsundervisningen i 7. til 9. klasse, så interessen for naturfag øges hos eleverne.
Den viden, vi har om hvad der befordrer kreativitet, læring og flow hos de unge, omsættes til praksis i indretning og funktionalitet. Målet er at konkretisere, hvordan rammerne for en naturfagsundervisning optimalt skal være, for at de unge finder interesse i naturfagene.
Loop Company faciliterer og deltager i udviklingen af det konceptuelle grundlag, som arkitekterne skal arbejde videre med.
Læs mere om FUF på Universe Fondens hjemmside