Søg

Kilimanjaro - 5895 meters refleksion

I september besteg jeg Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Selvom det var sommerferien fra Loop Company, så var der masser af refleksion med reference til hverdagens arbejde og udfordringer. Der var rig lejlighed til at tænke på motivation og udfordringer.

Allerede i 3000 meters højde, begynder iltmanglen at kunne mærkes, og skridtene må afstemmes til små og langsomme skridt – men til gengæld uden ophold.

Efter flere dages trekking i støv, kulde og barsk landskab, nåede vi Barafu camp, hvorfra toppen skulle bestiges. Her var vi trætte, havde sovet for lidt, pga. den tynde luft, og var fuldstændigt fokuserede på, at nu gjaldt det toppen.  Vi mødte forskellige grænser, mentale og fysiske. Strategien var klar; ikke spilde energi og opmærksomhed på andet end det, der var vigtigt; de kræfter vi kunne mønstre og den vilje og udholdenhed der skulle til for at nå toppen.  På sin vis var det fantastisk at bestige de sidste 1200 højdemeter i mørke, i en pandelampes snævre synsfelt. Stigningen var ikke højere end det enkelte skridt. Kl. 05.45 stod vi på toppen af Afrika og så solen stå op ude over savannen. Det var ubegribeligt smukt, og meget rørende og tilfredsstillende. På vejen ned af bjerget kunne vi i morgensolen se, hvor stejl en bjergside vi havde besteget. Da jeg igen stod for foden af bjerget; slidt, beskidt, træt og en fantastisk oplevelse rigere, tænkte jeg at det så var det. Men kun få uger efter har jeg mod på den næste top og tænker at det er fuldstændigt som at arbejde med en stor udfordring. Når det lykkes er det fantastisk, men ikke noget man nødvendigvis har brug for at kaste sig ud i igen med det samme. Men heldigvis så motiveres man til at bringe evner og erfaringer i spil, igen og igen, i bestræbelserne på at nå den næste faglige, - eller fysiske bjergtop.